Kør ikke nødvendigvis den korteste vej hver gang. Mange andre anvender denne vej og sliddet her er stort. Kør gerne midt i eller i siden af fairway, her er der ikke så mange der går eller kører.
Hvis det er frostvejr og du bare vil ud og spille golf, overvej om du evt. kunne nøjes med korthulsbanen denne dag. Køretøjer gør meget stor skade på græs når der er frost.
Greenkeeperne kører aldrig ud på banen i frostvejr undtaget det er absolut nødvendigt, det er trods alt os selv som skal reparere skaderne.
Alle spillere som bruger banen, bærebags eller trolleys, kan med fordel variere den rute som de går på banen.