Velkommen til Sydthy Golfklub i Hurup Thy, som er smukt beliggende mellem det frådende Vesterhav og den milde Limfjord, - og hvor Nationalpark Thy er vores nabo.
Vores golfklub har en 18-hullers golfbane, som er smukt og varieret anlagt, grænsende til skov og med let kuperede huller, som snor sig imellem beplantninger og anlagte søer.
Det er vores vision at give såvel vore medlemmer som greenfee-spillere de bedste betingelser for en god golf-oplevelse, eller sågar et godt golfophold, på Sydthy Golfklubs anlæg i Nordjylland.
Vores golfklub har mange gode faciliteter
I vores klubhus finder man alle de ting, som man kan forvente i en golfklub, herunder dejlige omklædningsrum med toilet- samt badefaciliteter. I klubhuset kan man nyde såvel kolde som varme drikke fra automat samt evt. medbragte madpakker. Der er i forbindelse med klubhuset et dejligt køkken, som står til rådighed.
På terrassen hygger vi os i en afslappet atmosfære omkring golfspillet og med frit kik over banen.