Vore planlagte matcher er delt op i åbne og lukkede matcher.
De åbne matcher har fri tilmelding og tilmeldingsbetingelser og datoer fremgår på de enkelte matcher.
De lukkede klubmatcher er forbeholdt klubbens medlemmer og tilmeldingsbetingelserne og datoer fremgår ligeledes på de enkelte matcher.
Turneringer afvikles efter The Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews’ golfregler, og Sydthy Golfklubs lokale regler og midlertidige lokale regler.
Hvis ikke andet fremgår af turneringsopslag, spiller herrer/drenge fra gul tee, damer/piger fra rød tee.
Turneringsudvalget kan fastsætte et maksimalt deltagerantal for de enkelte turneringer.
Evt. maksimale deltagerantal meddeles på golfbox.
Juniorer kan ikke deltage i turneringer, medmindre det fremgår af matchopslaget.
Ved evt. overtegning af en turnering, udgår de senest tilmeldte. Klubbens turneringer er åbne for medlemmer, der har Sydthy Golfklub som hjemmeklub.
Hvis andet ikke fremgår af turneringsopslag, er klubbens turneringer endvidere åbne for medlemmer af andre golfklubber.
Deltagere, der er medlemmer af andre golfklubber, skal ud over turneringsfee betale normal greenfee, medmindre andet måtte være bestemt.
Spillere, der er i restance med kontingent eller turneringsfee, har ikke adgang til klubbens turneringer, før restancen er betalt.
Handicapgrænserne for den enkelte turnering fastsættes af turneringsudvalget og meddeles i turneringsprogrammet.
De forskellige rækker tager udgangspunkt i efterfølgende nøgle:
Handicapgrænsen er sat ud fra den enkelte spillers registreret handicap.
Spilleren skal selv kontrollere, at handicap er korrekt på turneringsdagen.
Tilmelding foregår via golfbox
Deltagerliste opslås i klubhuset senest kl. 18.00 to dage før turneringens afvikling.
Turneringslederne for den enkelte turnering har det fulde ansvar for turneringens afvikling, jvf. regel 34.
Det er tilladt at medbringe tændte mobiltelefoner under en turnering, dog vil vi opfordre til at telefonen er på lydløs tilstand.
En spiller må skaffe sig oplysninger om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand. Hvis en spiller, under en runde, bruger en afstandsmåler, der er beregnet til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur m.v.) er dette i strid med regel 14-3, og spilleren bliver diskvalificeret, uanset at han i virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse funktioner.
Ved afbud efter startlistens opsætning skal der betales turneringsfee.
Ved afbud uden rimelig begrundelse efter startlistens opsætning pådrager spilleren sig 1 turneringsdags karantæne.
Ved udeblivelse pådrager spilleren sig 2 turneringsdages karantæne.
”No Return” uden fyldestgørende grund anses som særdeles usportslig optræden og er desuden en overtrædelse af regel 6-8. ”No Return” uden fyldestgørende grund medfører 2 turneringsdages karantæne.
Efteranmeldelser accepteres ikke i løbende hulspil og klubmesterskaber. I andre turneringer afgør turneringsledelsen, om efteranmeldere kan indplaceres på startlisten uden ulempe for de øvrige turneringsdeltagere.
Ved klubturneringer med Gunstart skal alle øvrige spillere ophøre med spil og forlade banen, senest 15 min. før turneringsstart.
Scorekort kan afhentes fra 30 min. før starttidspunkt.
Turneringsdeltageren skal stå klar på 1. teested mindst 5 min. før sit starttidspunkt.
Hvis der ikke foreligger omstændigheder, der berettiger til at ophæve diskvalifikationsstraffen for overtrædelse af regel 6-3a (Starttid), skal straffen for ikke at starte til tiden, såfremt spilleren ankommer til startstedet inden for fem minutter efter hans starttid, være tab af første hul i hulspil og to straffeslag på første hul i stedet for diskvalifikation.
Med henvisning til Golfreglernes § 6-8 suspenderer turneringskomiteen spillet ved at udsende følgende signal (som gentages) fra Klubhuset med et kompressorhorn:
Spillet suspenderes: 3 lange (af hver ca. 2-3 sekunders varighed).
Når spillet kan genoptages udsendes følgende signal (som gentages) fra Klubhuset med et kompressorhorn:
Spillet skal genoptages: 3 korte (af hver højst ½ sekunds varighed).
Medmindre andet er anført i turneringsopslag, afgøres:
Der er normalt præmieoverrækkelse efter matchens afslutning.
Hvis en spiller ikke er til stede ved præmieoverrækkelsen, fortabes retten til præmien, medmindre fraværet er nødvendiggjort af ganske særlige omstændigheder og er aftalt med turneringslederen.
Ikke udleverede præmier kan overgå til klubben.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.